torsdag den 6. marts 2008

Musik2.0

Endnu en spændende ting. En radio - Henrik hvad bliver det næste? Ikke flere kommentarer - vi skal atså indrette vores børnebibliotek.

Podcast

Podcast kunne da godt være ret interessant - der er jo mange gode udsendelser på DR, så det kunne jeg da godt finde på at bruge. Bibliotekets er selvfølgelig også interessant, så mangler der bare flere timer i døgnet til at følge med i alt det.

torsdag den 14. februar 2008

Så derudaf

Hårdt at have haft ferie og være bagud.
Opret personlig forside - det ser ud til at være brugbart og ret sjovt.

Sociale netværk - det er bare ikke mig, så facebook nægter jeg. Men jeg er blevet oprettet på livejournal.Da vi skal have vores kulturpoesibog, skal jeg alligevel oprettes her. Jeg venter med at udfylde mere om mig selv, til vi har beskrevet projektet nærmere. Mit liv er for kort til facebook.

Del dine bogmærker
Vist meget brugbart, men pludselig var jeg logget på som Erik og Dorte var logget på som mig. Hvad sker der? Det finder Dorte sikkert ud af.

torsdag den 3. januar 2008

RSS-abonnement

Så fik jeg abonneret på diverse nyheder. Det er jo sjovt nok, men jeg ser allerede nu utallige tidsrøvere. Jeg er spændt på, om alle de nyheder er tiden værd.

torsdag den 20. december 2007

Nu jeg arbejder i Espergærde og det snart er jul

Min mave
Min mave er så tyk og fed
som hele Espergærde.
Jeg tænker, mens jeg ligger ned,
hvad grunden dog kan være.
Jeg har jo bare spist lidt grød,
en pølse, fire wienerbrød,
fem skiver flæsk, en bøf med løg,
og et glas hindbærsyltetøj!

Halfdan Rasmussen

Oprettelse af Susannes biblioteksblog

Så har jeg oprettet min biblioteksblog med Dorthes hjælp. Det er godt vi har hende her i Espergærde, så vi også har en specialist. Jeg har også prøvet at sende en kommentar til Dorthe.
Jeg vil sende en e-mail til alle mine børnekolleger, da jeg håber, vi kan få en diskussion i gang om, hvad børnebibliotekarerne skal diskutere næste år. Jeg skulle jo gerne have mange indlæg på siden. Jeg har nemlig hørt, at det drejer sig om at have mange venner på nettet, så kære kolleger skriv!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Jeg har lige skrevet et indlæg til HelsbibNyt, hvor jeg opfordrer til at skrive kommentarer på min blog, så forhåbenlig drukner jeg i kommentarer.

Velkommen til Susanne Christensens blog.

Som børnebibliotekar vil jeg gerne bruge bloggen til at diskutere biblioteksfaglige/børnebiblioteksfaglige emner.
Jeg har ikke behov for at eksponere mig selv, og da jeg hverken har børnebørn eller kæledyr, må det biblioteksfaglige være det, som ligger først for.
Efterhånden ser jeg ikke mine børnebibliotekarkolleger fra hovedbiblioteket og de andre filialer så
ofte,da vi ikke længere har vores materialevalgsmøder. Bloggen er måske stedet, hvor vi kan mødes.
Jeg kan lægge ud med at spørge mine kolleger om, hvilke emner vi skal tage op på næste års fællesmøder?
Jeg kunne tænke mig at vi på et af møderne diskuterede, hvordan vi kan bruge 23 ting i vores børnebiblioteksarbejde. Jeg er selv i gang med forberedelserne sammen med skolerne her i Espergærde om at lave kulturpoesibøger.
Desuden synes jeg vi skal tage læsning op. Det fik vi ikke arrangeret i 2007.