Som børnebibliotekar vil jeg gerne bruge bloggen til at diskutere biblioteksfaglige/børnebiblioteksfaglige emner.
Jeg har ikke behov for at eksponere mig selv, og da jeg hverken har børnebørn eller kæledyr, må det biblioteksfaglige være det, som ligger først for.
Efterhånden ser jeg ikke mine børnebibliotekarkolleger fra hovedbiblioteket og de andre filialer så
ofte,da vi ikke længere har vores materialevalgsmøder. Bloggen er måske stedet, hvor vi kan mødes.
Jeg kan lægge ud med at spørge mine kolleger om, hvilke emner vi skal tage op på næste års fællesmøder?
Jeg kunne tænke mig at vi på et af møderne diskuterede, hvordan vi kan bruge 23 ting i vores børnebiblioteksarbejde. Jeg er selv i gang med forberedelserne sammen med skolerne her i Espergærde om at lave kulturpoesibøger.
Desuden synes jeg vi skal tage læsning op. Det fik vi ikke arrangeret i 2007.